Vejledning til køb af børnesko online

At købe børnesko kan godt være lidt svært, for hvad skal man være opmærksom på – og er skoene store eller små i størrelse, og hvor meget ekstra plads skal der egentlig være?! Og kan man overhovedet bestille sko på nettet, og være sikker på at skoene passer barnet?! Og hvordan finder man de rette sko, hvis barnet oven i købet har særlige behov, der skal tages højde for?

Hos Godesko hjælper vi mange forældre med at finde de helt rigtige sko til børnene, og vi har stor erfaring i børn med særlige støttebehov som f.eks. hypermobile led, platfod, skæv fodstilling, forskellige handicap – eller de helt smalle fødder, som bare er svære at finde sko til i almindelige butikker.

Har man brug for ekstra vejledning, er man velkommen til at booke en tid i vores lille showroom – så måler vi fødderne og tager en snak om behovet, og finder de helt rigtige sko frem, så de kan komme med hjem.

Vi har dog også mange kunder, der bor langt væk, har svært ved at få logistikken til at hænge sammen, eller har børn, der ikke måske ikke så nemt kan komme med – af den ene eller anden årsag. Derfor tilbyder vi også grundig og personlig vejledning over mail og telefon. Vores erfaring er stor på dette område – og det kan SAGTENS lade sig gøre at finde de rette sko og få dem sendt med posten!

 

Hvordan foregår sko-vejledning over mail? 

Ønsker du hjælp og vejledning til valg af de rette sko via mail, så kontakt os på kundeservice@godesko.dk.
For at kunne vejlede dig bedst muligt, er der nogle ting vi gerne vil vide:

* Hvilken type sko søger du? (Indesko, vinterstøvler eller andet)
* Til dreng eller pige – og alder?
* Hvilke særlige hensyn vi skal tage ift. dit barn og sko. Snubler dit barn fx. meget eller går ikke endnu, er det relevant for os at vide.
* Fodlængden er også vigtig for os. Så du skal måle fødderne – og helst begge, da der kan være forskel. Voksetillægget må ikke være for stort, når man har brug for ekstra støtte – og ligger normalt mellem 0,5 og 1 cm. Om det er i den lave eller høje ende afhænger af barnets behov – og det fortæller vi dig mere om, når vi har alle oplysningerne.

fod-tegn2015d

 

<– For at måle fødderne mest præcis, kan du f.eks. gøre sådan.

Stil dit barn på et stykke papir med hælen helt op af væggen. tegn foran længste tå på hver fod – og mål nemt bagefter.

 

Udover fodlængden skal vi også vide lidt mere om fodens facon og fodstilling, så

* beskriv om foden er smal, bred har høj eller lav vrist – og hvor meget behov, der er for støtte. Er du usikker på dette, så vil vi meget gerne se 3 fotos af fødderne – så kan vi derudaf se de vigtigste ting. Fotos skal tages i disse 3 vinkler:

fod-foto-vejledning

Når vi har modtaget oplysningerne fra dig, så bruger vi noget tid på at finde de allerbedste modeller og rette størrelser til dit barn. Sko-størrelser varierer, så der kan sagtens være forskellige størrelser i forskellige modeller.
Derefter modtager du en mail fra os med links til modellerne – og angivelse af rette størrelse. Her skriver vi også, hvis der er noget du specielt skal være opmærksom på ift. skovalgene.

Nu kan du i ro og fred sidde derhjemme og udvælge de sko, du ønsker – og er der flere, du gerne vil prøve på dit barn, så kan du bestille flere hjem til prøvning. Det er nemt at returnere dem igen.

 

Når I får skoene hjem

Opstår der tvivl, når I prøver skoene på, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 22687595 – eller sende os et par fotos, hvis der er spørgsmål ift. om skoene passer eller er korrekte.

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil vide mere om skoene – eller har spørgsmål til lige netop dit barns behov.

For os er det vigtigt, at kunne hjælpe børnene bedst muligt ift. deres fødder og sko – og derfor bruger vi vores mangeårige erfaring, grundige produktkendskab, dybdegående viden om støttebehov samt al den tid, der er nødvendig, når vi vejleder dig til det rette skovalg til lige netop dit barn og jeres behov.

 

godesko-button netsko-button

Find de rigtige forårssko til hypermobile børn eller børn med platfod.

Billede

Det er snart ved at være tid til at skifte børnenes vinterstøvler ud med forårssko, og hvis man har et barn med behov for ekstra støtte, er der nogle forskellige ting, man skal være ekstra opmærksom på, når man køber nye sko. Og så skal man passe på ikke at blive misinformeret i en almindelig skobutik, der ikke kender til de særlige behov.

Husk:

Sko til børn med behov for ekstra støtte skal have en fast hælkappe. Den må ikke kunne trykkes ind i skoene med et let tryk med fingrene.

Hælkappen skal gribe godt fast om hælen i en slags ‘tang-greb’.

Mere højde på hælkappen er især nyttigt, hvis barnet har bløde ankelled f.eks. på grund af hypermobiletet, går skævt el.lign.

En hælkappe, der går om på siden giver endnu bedre støtte ved skæv fodstilling.

Hvis hælkappen går forbi svangen eller der er en svangstøtte indbygget i skoen, vil en platfod kunne hjælpes op i den rette stilling.

Sko med snørebånd kan i de fleste tilfælde reguleres bedre på foden end en velcrosko, og vil derfor kunne tilpasses foden, så man opnår bedst mulig støtte (se dog også velcro sko med god regulering hos http://www.godesko.dk).

Har barnet nedsat muskelstyrke i benene er det vigtigt at vælge sko, der ikke er for tunge – så bliver de nemmere at for barnet at gå i.

Åbningen i skoen har også stor betydning for, hvordan den vil støtte foden. Er åbningen for stor, når skoen er lukket til på foden, vil foden kunne flexe for meget, og dermed forsvinder en del af støtte fra foden.

Sandaler med flere reguleringsmuligheder giver bedre muliged for tilpasning til foden, og derfor bliver støtten bedre.

Visse såler kan være svære for børn med nedsat funktion i fødder/ben – vælg en sål, der er egnet til dit barns behov.

Voksetillægget skal i de fleste tilfælde være mindre end normalt, når det drejer sig om børn med behov for særlig fod-støtte. Vi anbefaler 0,5-1 cm.

Hos Godesko har vi stor erfaring i vejledning, når det gælder sko til børn med særlige støtte behov. Det kan f.eks. være:

– Sko eller sandaler til børn med bløde eller overbevægelig led

– Sko eller sandaler til hypermobile børn

– Første sko til for tidligt fødte børn, der er længe om at begynde at gå

– Sko eller sandaler til børn med skæv fodstilling

– Sko eller sandaler til børn med platfod

– Sko eller sandaler til børn med angelman syndrom

– Sko eller sandaler til børn med down syndrom

– Samt børn med flere andre motoriske eller fysiske udfordringer

Har du brug for hjælp til at finde sko til dit barn, så kontakt os gerne for vejledning over telefon og e-mail – eller for at lave en aftale i vores showroom.

Se også det store udvalg af lækre og smarte sko til børn med særlige støttebehov på vores shop www.godesko.dk

 

godesko-button

Pigesko med ekstra hælstøtte

Viden om platfod – har dit barn platfod?

Platfod (Pes valgus) er egentlig en betegnelse for to slags tilstande. Den normale fodsål danner en lille bue, så foden ikke rører underlaget med svangen, derimod er denne bue i svangen nærmest forsvundet ved platfod. Det kan især give fodsmerter ved længere tids belastning eller i en stillestående stilling.

Der skelnes mellem typerne ‘bevægelige platfod’ (mobil) og ‘stiv platfod’ (rigid). Ved den bevægelige (mobile) kan foden godt stilles i normalstilling, og buen i svangen vil kunne ses, når man står på tæer. Der vil derimod ikke kunne ses en svangbue ved den stive (rigide) platfod, ligesom en normal fodstilling ikke er muligt at opnå fuldkommen.

Hvad er årsagen til platfod?
Der kan være flere grunde til at en platfod fremkommer, men de mest almindelige er disse:
– Arvelige forhold
– Akillessenen kan være for kort
– Muskulatur i foden kan være for svag

Og derudover kan platfod opstå efter visse typer af kvæstelser, der har ødelagt ledbånd i foden eller givet svære brud i foden.

Hvordan opdager man platfod?
Der er som regel ingen symptomer ved lettere mobile platfødder, men de rigide kan f.eks. forårsage at børn bliver trætte i fødderne. De vil hurtigt bæres, når de er på gåtur. Det kan også give smerter, ligesom almindelige sko kan være svære at anvende.

Hos de små børn bør man være opmærkom, hvis de hurtigt mister lysten til at gå – og hellere vil bæres/køres. Hos de lidt ældre kan man se efter, om der fremkommer en svangbue på indersiden, når de står på tæer. Dette kan være tegn på en mere alvorlig tilstand som den rigide platfod, og i disse tilfælde bør man tale med sin læge eller en speciallæge i ortopædkirurgi. Speciallægen vil kunne vurdere, om den ydre fodrand står mere yderligt end ydre ankelknyst, og om der kommer en svangbue, når man står på tæer.

Hvordan behandles platfod?
Der er forskellige former for ‘behandling’ af platfod. I nogle tilfælde vil man vælge at anvende et indlæg i skoene, så foden løftes i svangen. For andre vil det være fordelagtigt – og ofte tilstrækkeligt – at bruge sko med lettere forhøjning i svangen (svangstøtte) og en fast hælkappe, der holder foden mere på plads.

Denne type af sko findes i et stort udvalg hos Godesko.dk – hvor vi også gerne vejleder i valget af den rette sko og størrelse.

 

godesko-button

Godesko.dk sikrer fødderne

Kombinationen af smart fodtøj, der samtidig er praktisk og støtter børns fødder, kan være en udfordring at finde – især hvis barnet har behov for ekstra støtte. Det forkerte fodtøj til børn kan betyde skader på såvel fødder som led. Det har Godesko.dk valgt at gøre noget ved.

Godesko.dk er en online skobutik med speciale i sko og børn med ekstra støttebehov. Blandt vores mange faste, tilbagevendende kunder er f.eks. børn med overbevægelige og hypermobile led, platfod, skæv fodstilling og svag muskulatur. Flere af disse børn har enten været omkring børneafdelingen på sygehuset, fodterapeut, ortopæd-klinik eller fysioterapeut, inden de kommer til os, og forældrene er ofte frustrerede over, at de ikke kan finde frem til det rette fodtøj til deres barn. Vi oplever tit, at disse forældre har fået en forkert vejledning i almindelige skobutikker – og dermed har købt det forkerte fodtøj, som ikke giver børnene den rette støtte.

En undersøgelse udført af Lektor Dorte Frellsen viser, at op imod 90% har begyndende fodskader på grund af forkert fodtøj. En anden undersøgelse udført af dr. med. Finn Bøjsen-Møller viser, at 22% af de undersøgte kvinder har så store fodproblemer, at det generer dem både på arbejdet og i fritiden.
De ovennævnte undersøgelser er blot endnu et bevis på, hvorfor sko med ekstra støtte er af så afgørende betydning for børnene. Sko med ekstra støtte kan hjælpe børnene med at få mere stabilitet og tryghed, og samtidig er skoene med til at forhindre fødder og led i at komme ud i de forkerte stillinger, og på den måde afhjælpes den skæve gang. Denne funktion er vigtig for børn med hypermobile eller svage led, så foden beskyttes, og der ikke opstår skader.

Godesko.dk forhandler særlige udvalgte skomærker, så vi dækker både sandaler (til inde- og udebrug), sko og vinterstøvler helt fra str. 17 til str. 40. Samtidig har vi stor erfaring i, hvad der fungerer i praksis for børnene – samt produktkendskabet, der gør det muligt at matche den helt rette skotype til hver enkelt barn.
Godesko.dk har vi 100% fokus på sko med ekstra støtte, og vi er løbende i dialog med flere fodterapeuter, ortopæder samt fysioterapeuter, som anbefaler deres patienter at henvende sig til os, når børnene har brug for godt fodtøj med ekstra støtte.

I dag er det muligt for alle forældre fra hele landet at finde gode sko med ekstra støtte i forskellige breder, ved blot at gå ind på Godesko.dk. Hvis der er tvivl om størrelse, kan den smarte ”størrelsesguide” med lethed benyttes. Her måles foden, og ved bestilling oplyses fodmålet, og Godesko.dk sørger for barnet får den helt rigtige størrelse. Der tilbydes også 14 dages fuld returret, hvis skoen alligevel ikke skulle passe. Yderligere er der mulighed for at få ekstra rådgivning over telefon eller mail, samt lave en aftale for se og afprøve skoene i Godesko.dk’s showroom.

Se mere på www.godesko.dk

 

godesko-button