Vejledning til køb af børnesko online

At købe børnesko kan godt være lidt svært, for hvad skal man være opmærksom på – og er skoene store eller små i størrelse, og hvor meget ekstra plads skal der egentlig være?! Og kan man overhovedet bestille sko på nettet, og være sikker på at skoene passer barnet?! Og hvordan finder man de rette sko, hvis barnet oven i købet har særlige behov, der skal tages højde for?

Hos Godesko hjælper vi mange forældre med at finde de helt rigtige sko til børnene, og vi har stor erfaring i børn med særlige støttebehov som f.eks. hypermobile led, platfod, skæv fodstilling, forskellige handicap – eller de helt smalle fødder, som bare er svære at finde sko til i almindelige butikker.

Har man brug for ekstra vejledning, er man velkommen til at booke en tid i vores lille showroom – så måler vi fødderne og tager en snak om behovet, og finder de helt rigtige sko frem, så de kan komme med hjem.

Vi har dog også mange kunder, der bor langt væk, har svært ved at få logistikken til at hænge sammen, eller har børn, der ikke måske ikke så nemt kan komme med – af den ene eller anden årsag. Derfor tilbyder vi også grundig og personlig vejledning over mail og telefon. Vores erfaring er stor på dette område – og det kan SAGTENS lade sig gøre at finde de rette sko og få dem sendt med posten!

 

Hvordan foregår sko-vejledning over mail? 

Ønsker du hjælp og vejledning til valg af de rette sko via mail, så kontakt os på kundeservice@godesko.dk.
For at kunne vejlede dig bedst muligt, er der nogle ting vi gerne vil vide:

* Hvilken type sko søger du? (Indesko, vinterstøvler eller andet)
* Til dreng eller pige – og alder?
* Hvilke særlige hensyn vi skal tage ift. dit barn og sko. Snubler dit barn fx. meget eller går ikke endnu, er det relevant for os at vide.
* Fodlængden er også vigtig for os. Så du skal måle fødderne – og helst begge, da der kan være forskel. Voksetillægget må ikke være for stort, når man har brug for ekstra støtte – og ligger normalt mellem 0,5 og 1 cm. Om det er i den lave eller høje ende afhænger af barnets behov – og det fortæller vi dig mere om, når vi har alle oplysningerne.

fod-tegn2015d

 

<– For at måle fødderne mest præcis, kan du f.eks. gøre sådan.

Stil dit barn på et stykke papir med hælen helt op af væggen. tegn foran længste tå på hver fod – og mål nemt bagefter.

 

Udover fodlængden skal vi også vide lidt mere om fodens facon og fodstilling, så

* beskriv om foden er smal, bred har høj eller lav vrist – og hvor meget behov, der er for støtte. Er du usikker på dette, så vil vi meget gerne se 3 fotos af fødderne – så kan vi derudaf se de vigtigste ting. Fotos skal tages i disse 3 vinkler:

fod-foto-vejledning

Når vi har modtaget oplysningerne fra dig, så bruger vi noget tid på at finde de allerbedste modeller og rette størrelser til dit barn. Sko-størrelser varierer, så der kan sagtens være forskellige størrelser i forskellige modeller.
Derefter modtager du en mail fra os med links til modellerne – og angivelse af rette størrelse. Her skriver vi også, hvis der er noget du specielt skal være opmærksom på ift. skovalgene.

Nu kan du i ro og fred sidde derhjemme og udvælge de sko, du ønsker – og er der flere, du gerne vil prøve på dit barn, så kan du bestille flere hjem til prøvning. Det er nemt at returnere dem igen.

 

Når I får skoene hjem

Opstår der tvivl, når I prøver skoene på, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 22687595 – eller sende os et par fotos, hvis der er spørgsmål ift. om skoene passer eller er korrekte.

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil vide mere om skoene – eller har spørgsmål til lige netop dit barns behov.

For os er det vigtigt, at kunne hjælpe børnene bedst muligt ift. deres fødder og sko – og derfor bruger vi vores mangeårige erfaring, grundige produktkendskab, dybdegående viden om støttebehov samt al den tid, der er nødvendig, når vi vejleder dig til det rette skovalg til lige netop dit barn og jeres behov.

 

godesko-button netsko-button

Arhh – strømper i sandalerne…Really?!

Jeps – det er helt rigtigt 🙂 strømper i sandaler

Strømper i sandalerne har i mange år været årsag til mange modekriser og panikagtige situationer…men det er faktisk ikke så tosset en idé! Og helt særligt er det, når det drejer sig om børn, der har behov for støtte til fødderne, og derfor har sko eller sandaler med ekstra fast støtte. For disse børn gælder det ofte, at foden helt naturligt vil ud i en forkert stilling – og der har barnet ofte vænnet sig til. Det kan godt være, at det giver smerter andre steder i kroppen, men barnet forbinder ikke nødvendigvis disse to ting med hinanden – man er bare vant til at foden går, som den gør. Så får forældrene den fornuftige idé at give barnet nogle sko på med støtte til fødderne – og nu rettes foden op i den rette stilling…men det føles ofte ikke spor naturligt for barnet.

Man kan faktisk godt sige, at der nærmest er en slags konflikt imellem dét, der er naturligt for foden (den forkerte fodstilling) og skoens funktion med at rette foden op. Der vil ved en skæv fodstilling ofte opstå et tryk på foden, hvor skoen retter den op. Derfor kan det dels kræve tilvænning at bruge sko med fast støtte – og dels give nogle mærker på foden.

Trykket kan man afhjælpe ved at indsætte en lille gele-pude som denne. De kan tages ud og skylles – og klistrer derefter igen. Derudover er det ALTID en god idé at børn har en tynd strømpe i sko og sandaler – særligt, når de har støttebehov. Børn sveder ofte meget om fødderne, og der opstår derfor let gnidning mod skindet i fodtøjet. Det kan let lave mærker på fødderne. Dertil kommer trykket, hvis foden skal rettes op af skoen – og det kan en strømpe fjerne noget af, så foden ikke ‘trykkes’ mere end højst nødvendigt. Hos Godesko.dk anbefaler vi derfor altid, at børn bruger en strømpe i sko og sandaler. Det kan faktisk godt se rigtig fint ud, og så er det behageligt for barnet. Vi har naturligvis også set, at det kan fungere uden…men det afhænger meget af støttebehovet, barnet og skoen!

Kontakt os gerne, hvis du har brug for vejledning til at finde de rette sko til dit barn med støttebehov til fødderne. F.eks. hvis du søger sko til hypermobile led, platfod eller sko til skæv fodstilling. Besøg Godesko.dk

 

godesko-button

Gode muskelstyrkende aktiviteter til dit barn

Billede

Nogle børn kan have ekstra behov for at få styrket muskulaturen, hvis de f.eks. har overbevægelige/bløde eller hypermobile led. I andre tilfælde har barnet måske en forkert fodstilling, som igen skyldes manglende muskelstyrke. Disse børn bliver ofte hurtigere trætte end andre børn, derfor er det vigtigt at der tages hensyn til barnet. Du kan styrke dit barn med motoriske aktiviteter hver dag.

Prøv f.eks. dette til dit barn på 0-6 år:

Helt små børn skal ligge på maven mange gange dagligt
Leg i svømmehal
Ligge på maven på stor bold
Gå ture, gerne på ujævnt underlag (strand, skov, mark, på bakker)
Gå på line (brug fx kantsten, små hegn, streg på gulv eller jord)
Løbe op og ned ad bakker
Cykle
Løbehjul
Trillebørgang
Hoppe på madras eller minitrampolin
Barnet skal selv tage tøj af og på
Tumlelege på gulvet
Småbørnsgymnastik

Gode øvelser og aktiviteter der styrker dit bløde barn, der er lidt større
(cirka fra skolestart)
:

Gå ture – gerne på ujævnt underlag (strand – skov – mark – op og ned af bakker)
Gå på line f.eks. på kantsten, små hegn, kanten af sandkassen, streg på gulv eller jord
Løbe op og ned ad bakker
Cykle
Trillebørgang
Brydeleg/slåskampe på gulvet
Træning på løbehjul, vippebræt, minitrampolin og rulleskøjter( med beskyttelsesudstyr)
Regelmæssig idræt
Mave- og rygmuskeløvelser
”Armbøjninger”

 

godesko-button

Viden om platfod – har dit barn platfod?

Platfod (Pes valgus) er egentlig en betegnelse for to slags tilstande. Den normale fodsål danner en lille bue, så foden ikke rører underlaget med svangen, derimod er denne bue i svangen nærmest forsvundet ved platfod. Det kan især give fodsmerter ved længere tids belastning eller i en stillestående stilling.

Der skelnes mellem typerne ‘bevægelige platfod’ (mobil) og ‘stiv platfod’ (rigid). Ved den bevægelige (mobile) kan foden godt stilles i normalstilling, og buen i svangen vil kunne ses, når man står på tæer. Der vil derimod ikke kunne ses en svangbue ved den stive (rigide) platfod, ligesom en normal fodstilling ikke er muligt at opnå fuldkommen.

Hvad er årsagen til platfod?
Der kan være flere grunde til at en platfod fremkommer, men de mest almindelige er disse:
– Arvelige forhold
– Akillessenen kan være for kort
– Muskulatur i foden kan være for svag

Og derudover kan platfod opstå efter visse typer af kvæstelser, der har ødelagt ledbånd i foden eller givet svære brud i foden.

Hvordan opdager man platfod?
Der er som regel ingen symptomer ved lettere mobile platfødder, men de rigide kan f.eks. forårsage at børn bliver trætte i fødderne. De vil hurtigt bæres, når de er på gåtur. Det kan også give smerter, ligesom almindelige sko kan være svære at anvende.

Hos de små børn bør man være opmærkom, hvis de hurtigt mister lysten til at gå – og hellere vil bæres/køres. Hos de lidt ældre kan man se efter, om der fremkommer en svangbue på indersiden, når de står på tæer. Dette kan være tegn på en mere alvorlig tilstand som den rigide platfod, og i disse tilfælde bør man tale med sin læge eller en speciallæge i ortopædkirurgi. Speciallægen vil kunne vurdere, om den ydre fodrand står mere yderligt end ydre ankelknyst, og om der kommer en svangbue, når man står på tæer.

Hvordan behandles platfod?
Der er forskellige former for ‘behandling’ af platfod. I nogle tilfælde vil man vælge at anvende et indlæg i skoene, så foden løftes i svangen. For andre vil det være fordelagtigt – og ofte tilstrækkeligt – at bruge sko med lettere forhøjning i svangen (svangstøtte) og en fast hælkappe, der holder foden mere på plads.

Denne type af sko findes i et stort udvalg hos Godesko.dk – hvor vi også gerne vejleder i valget af den rette sko og størrelse.

 

godesko-button